Ældre og Pensionister
I denne kategori finder du tilbud til ældre som for eksempel motions- og sociale aktiviteter og interesseorganisationer.
Hvis du leder efter besøgstjenester så kig under målgruppen ’Socialt udsatte’. Under målgruppen ’Handicap’ finder du også tilbud om besøgsvenner til ældre. Interkulturelle tilbud til ældre findes under målgruppen ’Flygtninge og indvandrere’.
Aktivitetscentret Sophielund
Berig dit liv – bliv aktiv. Sophielund er et åbent brugerstyret aktivitetscenter, der drives i tæt samarbejde mellem frivillige og ansat personale.
Blixen Klub, Hørsholm-1
Blixen Klub, Hørsholm er for kvinder 60+ som ønsker at få inspiration, finde fællesskaber og danne netværk. Interessen for klubben har været så stor, at der p.t. er venteliste for nye medlemmer.
Breelteparken
Omsorgscentret Breelteparken er en selvejende institution beliggende i Hørsholm Kommune.
Dynamocentret
Dynamocentret yder hjælp til alle aldersgrupper i en akut situation. Kontakt os på telefon 24 65 49 86. Mandag - torsdag fra kl. 10.00 til 12.00.
FOF Folkeligt Oplysningsforbund
FOF Nord arrangerer folkeoplysende kurser, foredrag og udflugter i hele Nordsjælland. Vi dækker 8 kommuner og har en mangfoldig palette af aktiviteter.
Foreningen for pensionister og efterlønnere i Hørsholm
Foreningen drives af frivillige, og giver medlemmerne mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer,bankospil og udflugter
Hørsholm Pensionistforening
Foreningen arrangerer ferierejser indenlands og udenlands, løvspringstur, sommertur, høstfest, julefest og bankospil. Vort årskontingent er 125 kr.
Hørsholm Seniordanserforening
Hørsholm Seniordanserforening
Der danses i Kokkedal Kirkes Sognegård på torsdage kl. 10.30-12.15
Hørsholm Seniorråd
Hørsholm Seniorråd er din samarbejdspartner i de forhold, der vedrører den del af din tilværelse, som har med Hørsholm Kommune, dens medarbejdere og kommunalpolitikere at gøre.
Hørsholm Seniorråd, som består af 7 medlemmer, er uafhængigt af partipolitik og er demokratisk valgt af og blandt kommunens seniorer på 60 år og derover for en periode på 4 år (2023 - 2025).
Følg Hørsholm Seniorråd på Facebook: facebook.com/horsholmseniorraad
Ingrid Hjarnaa
Naboskab-Følgeskab-Fællesskab er kærnen i et tilbud til de ældste Hørsholmborgere og har til formål at mindske isolation og ensomhed.
3 samværsgrupper er foreløbig etableret: Blå time ved Sophielund, Blå time ved Kokkedal kirke og Herrehjørnet på Selmersbo.
Selmersbo – et aktivt hus
Huset er et samlingssted for frivillige foreninger med et socialt og humanistisk formål samt for kommunens borgere, som ønsker at bruge husets aktiviteter: Bridge, IT-undervisning, fælles frokost om tirsdagen. Nogle kommer for at sludre, læse avis, spille billard etc.
Senior Indkøbs Gruppen
Senior Indkøbs Gruppen er en gruppe frivillige, fortrinsvis pensionister, der en gang om ugen indkøber almindelige dagligvarer i nærmeste butikscenter, evt. går på apoteket. Modtageren skal være visiteret af Hørsholm Kommune.
Solsikken
Vi er en flok førtidspensionister mellem 18 og 64 år, der mødes 2 gange om ugen.
Der bliver lavet mange forskellige ting, alt efter hvad medlemmerne kan og har lyst til. Det kan være decoupage, kort, maler, spiller spil eller billard.
Vi har det hyggeligt, snakker og drikker kaffe/the. Indimellem tager vi på udflugt og laver andre arrangementer
Søndagskaffe
Søndagskaffe er et tilbud til enlige ældre over 75år, der gerne vil ud og møde nye mennesker. Som gæst bliver du inviteret hjem til en frivillig vært der åbner sit hjem til et kaffeselskab. Hvor vores frivillige chauffører kører dig til og fra.