Ældre og Pensionister

I denne kategori finder du tilbud til ældre som for eksempel motions- og sociale aktiviteter og interesseorganisationer.

Hvis du leder efter besøgstjenester så kig under målgruppen ’Socialt udsatte’. Under målgruppen ’Handicap’ finder du også tilbud om besøgsvenner til ældre. Interkulturelle tilbud til ældre findes under målgruppen ’Flygtninge og indvandrere’.

Aktivitetscentret Sophielund

Berig dit liv – bliv aktiv. Sophielund er et åbent brugerstyret aktivitetscenter, der drives i tæt samarbejde mellem frivillige og ansat personale.

Blixen Klub, Hørsholm

Blixen Klub, Hørsholm er for kvinder 60+ som ønsker at få inspiration, finde fællesskaber og danne netværk. Interessen for klubben har været så stor, at der p.t. er venteliste for nye medlemmer.

Breelteparken

Omsorgscentret Breelteparken er en selvejende institution beliggende i Hørsholm Kommune.

Danske Handicaporg. Hørsholm

DHH's formål er at arbejde for forbedrede forhold til alle mennesker med handicap i Hørsholm kommune samt at være et samlingsted for kommunens interesse- og handicaporganisationer, idet der i sagens natur er offentlig tilgang til alle vores bestyrelsesmøder!

De Vilde Svaner

De vilde svaner er et tilbud om samvær og fællesskab om deltagelse i kulturelle oplevelser, fritidsliv og andet, som er sjovere, når man har nogen at følges med. Der er åbent hus 1. onsdag hver måned kl. 14-16 på Rungstedvej 1c, 1. hvor interesserede mødes og tilrettelægger arrangementer

Dynamocentret

Dynamocentret yder hjælp til alle aldersgrupper i en akut situation. Kontakt os på telefon 4578 0232, Mandag - fredag fra kl. 9.00 til 11.00. 

FOF Folkeligt Oplysningsforbund

FOF Nord arrangerer folkeoplysende kurser, foredrag og udflugter i hele Nordsjælland. Vi dækker 8 kommuner og har en mangfoldig palette af aktiviteter.

Foreningen for pensionister og efterlønnere i Hørsholm

Foreningen drives af frivillige, og giver medlemmerne mulighed for at deltage i forskellige sociale arrangementer,bankospil og udflugter

Gigtforeningens Nordsjællandskreds

Gigtforeningen tilbyder råd og vejledning i forbindelse med gigtsygdomme og der er mulighed for at bruge os til foredrag om gigt.

Hørsholm Gymnastikforening

Foreningens formål er at samle gymnastikinteresserede med henblik på at fremme aktiv idrætsudøvelse og derved medvirke til en sund fritidsbeskæftigelse af børn, unge og voksne. Foreningen bygger sit virke på medlemmernes aktive engagement i såvel idrætten som i andre fælles aktiviteter.

Hørsholm Pensionistforening

Foreningen arrangerer ferierejser indenlands og udenlands, løvspringstur, sommertur, høstfest, julefest og bankospil. Vort årskontingent er 125 kr.

Hørsholm Senior Idræt

Hørsholm Senior Idræt for dig, som er over 55 år. Dyrk motion og samvær på en sjov måde, ingen er for gammel, så kom og vær med. Begyndere er velkomne (Hørsholm Hallen)

Hørsholm Senior Rådgivning

Der kan være så mange problemer, der gør én urolig og usikker. Måske almindeligt rod i papirbunkerne. Eller noget med pensionen eller boligen eller et knudret brev, som man ikke forstår. Personligt – fortroligt – gratis

Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Rungstedvej 1C, 1. th., 2970 Hørsholm
Tlf.: 29 26 20 40. Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på facebook: www.facebook.dk/frivillighorsholm