Ældre Sagen i Hørsholm - Vores mission er ”Et godt liv – hele livet”
I Hørsholm har vi fokus på:
- Et sundt og aktivt liv. Vi tilbyder motionstilbud i form af traveture, cykelture og fisketure.
- Dialog med Hørsholm kommune om ældrepolitik inden for områderne hjælp og omsorg, sundhed, pleje, forebyggelse og rehabilitering.
- Besøgsven ordning, bisiddertjeneste og støtte til pårørende.
- Samvær og nærvær i form af en bred vifte af arrangementer og faste aktiviteter, fx kortspil, kreativitet, sprog, litteratur, skak, slægtsforskning, madklub, ture og rejser m.v.
- Hjælp i brugen af IT, fx kurser i Windows 10, kurser i brugen af iPad/tablet, ligesom vi tilbyder Netcafé, hvor man kan møde op uden forudgående aftale hver tirsdag i Sophies Hus, Sophielund 82A, 2970 Hørsholm mellem kl. 10 og 12.