Hjerteforeningen Hørsholm

Address

  • ,

Contact

  • Inga Nielsen
  • 43 64 92 75
  • 20 13 34 11
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

     

    Hjerteforeningen Hørsholms hovedformål er at udbrede kendskabet til Hjerteforeningen, samt behandling og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

    Hjerteforeningen Hørsholm vil arbejde for Hjerteforeningens målsætninger på lokalt plan for at støtte Hjerteforeningens landsdækkende arbejde med oplysning, forebyggelse og patientstøtte.

    Dette vil bl.a. ske ved at lokalkomitéen jævnligt arrangerer hjertecaféer.

    Hjertecaféer

    En Hjertecafé er et sted, hvor hjertepartienter og deres pårørende kan mødes under uformelle former og udveksle erfaringer om deres hjertesygdom.

    Hjerteforeningen Hørsholm har besluttet at prioritere aktiviteten med Hjertecaféer, da mange af de frivillige i Hjerteforeningen Hørsholm selv har hjertesygdom tæt inde på livet og derfor ved, hvor vigtigt det er at kunne mødes med ligesindede.

    Til de åbne arrangementer i Hjertecaféen, som påtænkes afholdt 8-10 gange om året, vil der altid være frivillige til stede og ved nogle lejligheder vil der også være faglige oplæg af læger, diætister, fysioterapeuter m.fl., som vil kunne inspirere med erfaring og viden.

    Det er gratis at deltage i Hjertecaféerne og der vil blive budt på kaffe/te.

    Du kan læse om hvornår og hvor der afholdes Hjertecafé på Hjerteforeningen Hørsholms hjemmeside www.hoersholm.hjerteforeningen.dk eller ved at kontakte formanden for Hjerteforeningen Hørsholm Inga Nielsen.

    På Hjerteforeningen Hørsholms hjemmeside kan du også læse om andre aktiviteter i Hjerteforeningen Hørsholm. Du kan også klikke ind på Hjerteforeningens hovedhjemmeside www.hjerteforeningen.dk, hvor du kan finde masser af information vedr. kost, motion, sund livsstil m.m. og desuden få information om støttemuligheder og om de forskellige hjerte-kar-sygdomme.

    Ønsker du at vide mere om det frivillige arbejde for hjertesagen, er du meget velkommen til at kontakte et af de lokale bestyrelsesmedlemmer.

Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Rungstedvej 1C, 1. th., 2970 Hørsholm
Tlf.: 29 26 20 40. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på facebook: www.facebook.dk/frivillighorsholm